På denne side kan du læse artiklerne:
"Problemet i Spanien", "Historien og Racen", "Hvordan ser en Galgo ud?",
"Overvejer du at adoptere en Galgo?", "Generelt om Galgoerne", "At bo indenfor", "Kort om Galgoerne"

Problemet i Spanien

Galgoernes forfædre er gået fra først at være højt skattede ædle dyr, som kun adelen måtte besidde, til fattigmands lige så værdsatte livsforsikring mod sult og nød. Efter endt jagtsæson blev føden knap og landbefolkningen havde ikke mulighed for at fodre på Galgoerne. Kun de rige havde geværer og jagtrifler, så hængning af Galgoerne i træer var et af de billige alternativer fattigfolk måtte ty til. Ikke af lyst, men af nød!
Situationen har ændret sig meget siden da, bare ikke for Galgoerne. Respekten for de ædle dyr er aldrig blevet genvundet. Jagt som sport og resultater der giver prestige, får Galgueroerne (jægerne) til at producerer enorme mængder af hunde. WSPA har et estimeret skøn der ligger mellem 30.000 og 50.000 kasserede og aflivede hunde pr. år.
Jagtsæsonen starter 1.oktober og slutter 30.januar. Februar er derfor måneden hvor mareridtet starter på internaterne i Spanien. Gennemsnits-levealderen for de kasserede hunde ligger fra 2 til 3 år. I de første måneder er det hovedsagligt hanhundene der kasseres. Tæverne følger efter senere når de har været brugt til avl, typisk i april/maj måned. At der er tale om svimlende mængder af hunde der produceres og kasseres hvert år, understøttes af det faktum at 50 % af alle Galgoer er døde inden de runder andet leveår.
Følgende er eksempler på et lille udsnit af typiske aflivningsmetoder og dumpninger, der er den makabre hverdag for så ufatteligt mange Galgoer:
Hængning så bagpoterne lige akkurat når jorden - hunden hænger sig selv når kræfterne slipper op.
Forbenene brækkes og hunden dumpes et øde sted til en langsom død.
Slæbes ihjel efter biler.
Smides ud fra biler i høj fart.
Stenes.
Brændes levende.
Bankes ihjel.
Kastes levende i dybe brønde.
En af de sidste meldinger vi har fået fra Spanien er at man også er begyndt at bruge Galgoerne til at træne kamphunde med!
ADVARSEL: IKKE FOR BØRN OG SARTE SJÆLE: HER kan du se billeder af nogle af de Galgoer der har været udsat for ovennævnte.
I Spanien har man ingen tradition for at holde Galgoer som kæledyr. Den gængse fejlagtige opfattelse er, at det ikke kan lade sig gøre at holde Galgoer i hjemmet på lige fod med andre hunderacer. Det er så absolut af nyere dato, at Spanierne selv er begyndt at adoptere Galgoer fra internaterne og indtil videre sker det hovedsagligt i storbyområderne. Men det er en start, en rigtig god start endda! WSPA anslår at under 10 % (mellem 2- og 3.000) af de kasserede overskudshunde der produceres hvert år bliver bortadopteret, hovedparten til udlandet.
Skandinavien og store dele af resten af Europa har gennem de sidste 30-40 år haft Spanien som et af vores foretrukne feriemål, uden at vide hvad der sker lige uden for turist områderne.
I nogle regioner er det endda muligt at rejse fra den ene landsby til den anden uden at se en eneste Galgo. Ofte er Galgoerne gemt af vejen, holdt indespærret under kummerlige og trange kår.
De Galgoer man måtte møde, opsøger sjældent menneskelig kontakt og deres sørgelige tilstand er der få feriestemte turister der reflekterer over.
Spanske dyrevelfærds organisationer, internater og mange private personer der arbejder for Galgoernes sag, beder om hjælp til at lægge pres på de Spanske myndigheder. Des større bevågenhed fra udlandet, des større chance for at blive hørt. Den Spanske regering har nu, bla.
gennem det tætte samarbejde der er mellem Spanske organisationer og udenlandske, været nød til at erkende at der er et problem i forhold til avl, jagt og den generelle behandling af Galgoerne. Det første lille skridt er taget i den rigtige retning. Men fra ord til handling er der langt, og generationers traditioner og manglende respekt for hundene, tager tid at ændre.
Foreningen Galgos vil i samarbejde med Spanske dyrevelfærds organisationer, internater og private personer arbejde for at bedre Galgoerne sag i Spanien.
Hjælp os med at hjælpe Galgoerne i Spanien.

Historien og Racen

Den Spanske Galgos historie begynder omkring 400-500 e.kr. Da kelterne begyndte at vandre igennem Europa og ind i det område, som vi i dag kender som Spanien. De medbragte stamhunden som senere blev til Galgoen og Greyhounden. Navnet Galgo kommer fra racen der blev fordrevet af romerne; ”Canis Gallicus” som betyder Keltisk hund. Araberne der invaderede, medbragte Saluki, stamhunden af Salukien.
De to gamle racer blev krydset og blev til den moderne Galgo vi kender i dag.
I mange århundrede var Galgoen og Greyhounden meget ens. Lige som Greyhounden i Mellem Europa, var Galgoen respekteret på grund af, de var meget dygtige jægere og kunne skaffe føde til deres ejere. Galgoen er meget lig de Farao hunde der pryder de Egyptiske gravkamre og templer. Den eneste forskel er ørene: På den Egyptiske hund står ørene op og på Galgoen er de foldet fint som roser. Men tag ikke fejl, når Galgoen bliver meget nysgerrig rejser den ørene og ligner meget fint den Egyptiske Farao hund.

For mange år siden, var det at være Galgoejer meget respekteret og tegn på velstand. Det at være ven og følges med Galgoen var en gave.

Galgoen er en meget kærlig og trofast hund, der følger sin familie igennem næsten alt, den kræver ikke meget af sin familie, men er evig taknemlig for kærlighed og tryghed. At have en Galgo, er ikke at have en hund, men en ven for livet. Galgoen er meget klog og selvstændig, de er vant til at jage langt væk fra deres ejer og samarbejde sammen med andre galgoer i jagten og nedlæggelse af byttet. Mange siger de ligner katte af sind. På et tidspunkt blev jagt med Galgoerne mere en sport end en levevej. Desværre for Galgoen.
Galgoerne i Spanien i dag, varierer meget i størrelse, udseende og pelslængde. De Galgoer der i dag avles af jægere, er avlet af de hurtigste og de der har levet op til jægeres forventninger. De Galgoer der er så heldige, bliver reddet af en af de Spanske organisationer, som formidler Galgoerne til nye hjem. De skal lære at leve på ny, nogle er meget længe om det, mens andre efter bare få uger, lever et helt normalt liv i en familie. Det mest utrolige er, de lærer tillid igen, og forbliver blide af sind, hvor mange andre racer, bliver aggressive og utilregnelige.

Hvordan ser en Galgo ud?

Ikke to Galgoer er ens – så kort kan det siges. Lidt mere detaljeret, ser det sådan ud:

Skulderhøjde: Racestandarten for ”udstillings-galgoer” siger hanner fra 62 til 70 cm , tæver fra 60 til 68 cm . Galgoerne der kommer hjem fra Spanien, kan være både større og mindre.

Farver: Kommer i alle farver og aftegn, mest almindelig er dog nok forskellige farver brindle (”tigerstribet”) – beige i mere eller mindre gyldne toner, sort - med hvide aftegn og hvid.

Hoved og krop: Hovedet er aflangt og magert. Næsepartiet er udpræget langt og smalt, med svagt buet profil. Ørene er såkaldte ”rosenører”.
Kroppen er med rummelig brystkasse og optrukken bug. Benene er lange og overlårene er stærkt muskuløse.

Hårlag: Enten glathåret med meget kort, tæt pels eller ruhåret.

Halen: Er meget lang og hænger lige ned. Pga. deres benstilling tror nogen at de går rundt med halen mellem benene, men dette er altså bare alt hvilestilling.

Overvejer du at adoptere en Galgo?

Galgoerne kan, i lighed med andre mynder, dele folk i mindst 2 lejre. Nogen synes disse tynde hunde ser skrøbelige og triste ud, medens andre finder dem særdeles smukke og fascinerende. Andre igen har måske set et billede af en Greyhound på en bus, men har aldrig mødt en mynde. Uanset hvad man måtte tænke om mynderne, så vover vi den påstand, at de som gruppe er hunde, som mange har en mening om, hvad enten man synes om dem eller ikke. Præcist som der er forskel på forskellige jagt- eller selskabshunde, så er der også væsentlige forskelle på de forskellige racer indenfor myndegruppen.

Generelt om Galgoerne
Galgoen er en jagthund som i Spanien primært bruges til at nedlægge kaniner og harer i åbne landskaber (modsat f.eks podencoen som bruges til jagt i kuperet-og bjergterræn). Denne form for jagt er forbudt i Danmark. Galgoerne bruges også til hunde-væddeløb. Galgoerne er særdeles sociale og trives ikke alene. Generelt er deres adfærdsmønster ens. De er konfliktsky med en tendens til at bruge overspringshandlinger (handlinger der udføres i stedet for den handling, der egentlig burde udføres) meget. De overdriver gerne deres kropssprog for at være sikre på at blive forstået, især når de viser underlegenhed.
Som ”hushunde”/kæledyr er de lette at holde, da de finder sig i praktisk talt alt; de begynder ikke at kravle på væggene uanset at de ikke får daglige løbeture. Ligeledes bliver de ikke ”umulige” selvom de ikke dagligt bliver tilfredsstillet mentalt.

At bo indenfor
De fleste af de Galgoer som kommer til Danmark, har givetvis været brugt som jagthunde i Spanien. Mange af hundene er relativt unge, hvilket betyder at deres karriere som jagthunde har været ganske kort. Hundene har forskellige baggrunde og erfaringer, som vi i mange tilfælde intet kender til. Nogen af hundene har i kortere tid boet inden døre hos en plejefamilie og er således ved at lære eller har allerede lært, at man ikke besørger indenfor. Disse hunde har måske også allerede lært, at man ikke tygger i sofaer, bøger eller andet indbo. Vores erfaringer med galgoerne er nuancerede men fælles for alle hundene er, at de med tiden lærer alt det, som vi med tålmodighed og venlighed gerne vil lære dem.

Kort om Galgoerne
Der findes ingen regler uden undtagelser, og generaliseringer kan vi kun tillade os at komme med, når vi med skyldig hensyn tagen til hundene skynder os at understrege, at de følgende Galgo-bud er baseret på de erfaringer, vi indtil videre har gjort os:
1. Galgoer er lynhurtige, snarrådige og atletiske. - Derfor bør din have-hegn være minimum 1,80 meter højt.
2. Galgoer lader sig ikke opdrage på samme måde, som andre hunderacer, vi kender. - Du er som Galgoejer indstillet på at din Galgo aldrig vinder et mesterskab i lydighed.
3. Galgoen er meget social og trives ikke som alene-hund. - Du har hund i forvejen, eller synes tanken om at have to hunde er lige dig.
4. Galgoen er vild med at løbe og kan tilsyneladende miste hørelsen, når den løber. Samtidig er det en jagthund, som er opdrættet til jagt på blandt andet harer og kaniner. - Du er indstillet på, at galgoen bør løbe frit på indhegnede arealer af hensyn til trafik sikkerheden, vildtet og din egen sjælefred.
5. Galgoen trives bedst, når den er en del af familien og familiens liv. - Du finder det naturligt, at dine hunde er med dig i det omfang, det lader sig gøre.
6. Galgoerne har ikke fedtlag eller pels som kan hjælpe dem med at holde varmen. - Du er indstillet på, at galgoerne skal have dækken på, når det er koldt.
7. En del galgoer har oplevet at blive slået, medens de levede i Spanien. - Du har forståelse for, at din hund skal have tid til at lære dig at kende og at den langsomt vil genvinde tilliden til mennesker.
8. Galgoer er fortrinlige familiehunde, som lever et godt liv sammen med børn. - Du er indstillet på, at vise børnene den hensynsfulde måde at leve sammen med hundene på. Du er bevidst om, at selv den mest tålmodige hund, har brug for et sted, hvor den kan være i fred.
9. Din galgo vil givetvis være den hurtigste hund i nabolaget. - Alligevel er Du indstillet på, at den aldrig kommer til at deltage i et væddeløb.
10. Vi der allerede har galgoer er blevet afhængige af dem. - Kærligt talt: Nu er Du advaret.

Site designed by FruT - maintained by Webmaster - ©2007-2009. All rights reserved.
Please do not download or use artwork or photographies without permission.