Foreningen Galgos Galgoernes levevilkår i Spanien er barske, til tider grusomme. Måden de bliver slået ihjel på er til tider om muligt endnu værre. Som borgere i det Europæiske fællesskab, som dyrevenner og ikke mindst som mennesker, kan vi ikke stiltiende se på, at hunde bliver behandlet så skidt. På den baggrund har vi i juni 2007 stiftet Galgos som således er en helt ny forening. Foreningens formål er blandt andet, at udbrede kendskabet til galgoernes levevilkår i Spanien og, at samarbejde og bidrage med økonomisk og/eller materiel støtte til organisationer, internater, personer og andre, som arbejder for at forbedre vilkårene for galgoerne i Spanien. I øvrigt er det vores ønske, at påvirke politikere til at prioritere hundenes velfærd højere, end det i dag er tilfældet. Vi er en lille gruppe mennesker, alle dyrevenner, alle galgo-ejere, som ikke stiltiende kan være vidner til, at galgoerne opdrættes med det ene formål, at tjene jægere eller væddeløbsglade mennesker, for så, når deres korte karriere slutter, at ende deres dage forpinte, udsultede og døde hængende fra træer eller ganske simpelt blot overladte til deres egen skæbne. Galgoernes liv og deres skæbne er en skamplet på det Europæiske kort. Det er vores ønske, at vi, sammen med aktive og engagerede medlemmer af foreningen, kan være med til at gøre en forskel for den spanske greyhound; Galgoen. Hjerteligt velkommen til. | ||
|
Site designed by FruT - maintained by Webmaster - ©2007-2009. All rights reserved. |
||